Faciliteter

På Omø Rekreation kan du bo næsten helt som du vil. Her er listet op, hvilke faciliteter der er på nuværende tidspunkt. Savner du noget, så ring endelig og spørg, måske burde vi have det, eller også har vi bare glemt at nævne det 😉

Teknisk udstyr:

WIFI – trådløst internet (100/100 MB fibernet). Mobiltlf. dækning er nogenlunde.

Tv med gammeldags VHS og diverse film (sjov, alvor, gru og for børn). Ghettoblaster med radio og cd.

Køkken:

Funktionelt køkken, som befinder sig på stueplan, godkendt til professionel madlavning. Med komfur, mikrobølgeovn, to køleskabe, samt udstyr til at lave mad hele døgnet. Mulighed for at låne service til mange mennesker….

Bad:

bad

Brusebad og toilet, samt vaskemaskine befinder sig på stueplan. Her må man gerne afprøve nogle af Økofeens produkter.

Overnatning:

sovesofa i alrum

Der er tre værelser og et alrum på 1. salen, hvor der er en åben kvartsvingstrappe op, med gelænder i den ene side. Her kan redes op til ialt syv mennesker, men vi er behjælpelige, hvis der skal arrangeres sovepladser til flere (små og store børn). Man kan også slå sit eget telt op i haven, og sove der hvis man vil.

Havestue:

I tilknytning til ferielejligheden er der en hyggelig havestue, med plads til 15-20 personer. Her kan man spise, eller bare sidde og nyde de lune sommeraftner i stearinlysets skær og uden myg.

Mvh Økofeen, tlf. 20532512