Økofeen Bed & Kitchen er overnatning i fredelige omgivelser året rundt. Denne lille oase på Omø befinder sig i gå-afstand fra havnen, kun ca. 5 minutters gang fra Omø færgehavn. Tag færgen fra Stigsnæs Havn, ca 9 km syd for Skælskør. Istedet for Bed & Breakfast, har vi valgt at kalde det for Bed & Kitchen, fordi det er med fuldt udstyret køkken.
Ferielejligheden ligger på 1. sal, med TV-/ spisestue og 3 værelser. På stueplan er der desuden en havestue, køkken og bad. Man kan vælge at leje værelserne enkeltvis, eller hele lejligheden. For yderligere information, se Værelser.
Sejlturen tager ca. 50 minutter, her er der mulighed for at slappe af i salonen i de bløde hynder, se på bølger eller en solnedgang i smukt vejr, og måske kan I være heldige at se et marsvin bugte sig i havet i stille vejr.
Fra huset kan man se ud over mark, mose, sø og hav. Og der er ofte en rovfugl på jagt henover mosen. Ellers kan man opleve frøernes sang om aftenen, når vi når henimod sommeren. Alt i alt er der mange gode muligheder for naturoplevelser på øen Omø.
Det er også muligt at bo i haven i eget telt. Se hjemmesiden Ud i naturen eller download app’en Shelter til din mobil for yderligere information.